+45 51904679

JGI Allstars 18+

Hold

JGI Allstars 18+

JGI Allstars er et mixhold for både rytmere og springere, hvor det munder ud i et 15 minutters opvisningsprogram bestående af rytmeserier, springsekvenser og fællesserier.

Om du er 18 år eller 60 år er lige meget, bare du er frisk på at stifte bekendtskab med genrer indenfor gymnastikken, som du måske ikke tidligere har arbejdet med samt elsker at opvise, for holdet deltager i flere opvisninger henover foråret.

Der vil være en udgift til opvisningstøj.

Vi laver fælles serier og serier for rytmerne. Du får også lov til at udfolde dig på dit eget niveau/alder. Vi laver alt fra klassisk gymnastik til hip-hop og arbejder med udtryk og detaljer.

Er du springer kan du forvente, at der vil være god mulighed for at blive udfordret springmæssigt. Hertil vil der være løbende samtaler, hvor vi drøfter hvad lige præcis du ønsker at blive bedre til, så vi i samarbejde kan nå det niveau du stræber efter.

Vi vægter det sociale højt på holdet. Derfor prioriterer vi somme tider, at stoppe træningen tidligere for at hygge os med te/kaffe og snacks, så vi også lærer hinanden at kende udenfor træningshallen.

Tilmeld dig Facebook gruppen “JGI Allstars” hvor vi ofte lægger beskeder til holdet, information om opvisninger mv ud.

Instruktører: Helena, Emma, Karin, Mads & Simon

Instruktør

Helena er 23 år og går ind i sin 12. sæson som instruktør med højt humør og masser af danseglæde. Hun har tidligere været instruktør på Allstars i 5 sæsoner og efter 1 års pause er hun tilbage som instruktør på holdet. Hendes erfaring spænder bredt og foruden at have danset siden hun var helt lille, så var hun i år 19/20 på Gymnastikefterskolen Stevns, hvor hun var på danselinjen. Efter det har hun taget en deltids danseuddannelse hos Copenhagen Dance Space i året 21/22 og har uddannet sig til danser i året 23/24 hos IDA i København og Los Angeles. Siden hun kom hjem derfra, har hun trænet i København på bl.a. Gaardbo, Studio 20 mm. og har lavet jobs for bl.a. Suspekt, drag Queen Medusa mm.

Emma er 26 år og går ind i sin første sæson som træner i JGI. Hun har bevæget sig og danset siden hun var omkring 7 år gammel og har gennem årene opbygget en bred erfaring inden for både dans og gymnastik. Hun har blandt andet deltaget i flere forestillinger på Det Kongelige Teater. Emma har gået på Sorø Gymnastikefterskole, hvor hun havde dans og rytme som linjefag. Hendes fundament ligger i balletten og den klassiske rytmegymnastik, som stadig præger hendes tilgang til bevægelse og træning i dag. Hun har tidligere været træner i TIK Taastrup, hvor hun blandt andet har undervist ballethold for børn og unge i alderen 2-15 år. Derudover har hun selv været aktiv på hold i SIF, PI København og DGI København.

Karin har været instruktør i JGI Gymnastik siden 2007 hvor hun har haft hold som “Spilopperne” i aldersgruppen 4-7 år, “Rytmepigerne 8-12 år”, “Rytmerne” (voksenhold), “JGI Allstars” og “Zumba®” (fra 4 år og op til voksne). Har undervist Zumba® i 11 år og har Zumba® licens til Basic 1 og 2, Toning, Gold, Sentao, Step samt Kids. Er udover DGIs instruktøruddannelse, uddannet instruktør i FemininFitness®, SMART Training og Ballroom Fitness™.

Mads har været instruktør i JGI i 12 år på flere hold, samt tidligere instruktør i andre foreninger hhv. Hvalsø, Roskilde, DGI og København. Her har han fungeret som instruktør for hold på 3 – 100 gymnaster i aldersgruppen 5 til +55. Han har også været instruktør på bl.a. landsdelsholdet DGI Midt- og Vestsjælland Junior Øst og RTG’s Juniordrenge, der vandt DM guld i teamgym i sæsonen 22/23. Han er desuden uddannet fysioterapeut og kan godt lide at gøjle.

Simon er 24 år og har været instruktør i JGI i lidt over 7 år. Er derudover instruktør i SIF, Krumspring og DGI Midt- og Vestsjælland. Til daglig studerer han på IT Universitet i København, og er aktiv gymnast i flere foreninger. Er desuden også kæmpe fan af at gøjle.

Kontaktinfo til holdet: Karin: kontakt@karinklausen.dk / 23331028

Vi glæder os til at se dig.

 

Tilmelding